VI HJÆLPER JER VIDERE PÅ BEDST MULIG VIS
I mange tilfælde vil det være første gang, at klienten står over for at skulle separeres, tage stilling til fordelingen af forældremyndigheden over børnene eller lignende, og vores familieadvokat er derfor altid meget opmærksom på at inddrage dig aktivt i sagsbehandlingen, og løbende orientere dig om de enkelte sagsbehandlingsskridt - og ikke mindst betydningen af disse.
Vores familieadvokater er altid meget opmærksomme på, at familien fortsat skal kunne fungere, også efter et besøg hos en familieadvokat. Vi forsøger derfor altid i første omgang at løse tvister ved forhandling for at opnå den optimale løsning for alle parter. Viser det sig at der ikke kan findes en løsning til alles tilfredsstillelse, er vi samtidig fuldt ud kvalificerede til at følge sagen helt til dørs.
Klik på et af de nedenstående links for at læse mere om, hvad vi blandt andet kan rådgive om inden for familieret:
Er du i tvivl om, hvilken fremgangsmåde du skal anvende, hvilke vilkår der skal være gældende, eller hvilke rettigheder du har, eller har du andre spørgsmål, så kontakt en af vores specialiserede familieadvokater for en drøftelse af netop din situation.
HVAD KOSTER EN FAMILIEADVOKAT?
Prisen på rådgivning inden for familieret fra en familieadvokat kan være meget vanskelig at fastsætte på forhånd, idet der er tale om meget individuelle løsninger. Derfor tilbyder vi et formøde af cirka en times varighed til en nedsat salærtakst på kr. 1.500 i timen + moms, eller i alt kr. 1.875 i timen.
På mødet skal du/I medtage en oversigt over jeres økonomi samt pensions- og forsikringsforhold, og efter mødet vil det være muligt for vores familieadvokater at give et kvalificeret overslag på løsningsmuligheder og prisen herpå. På den måde kan vi finde den billigste og mest hensigtsmæssige løsning.
KONTAKT OS ANGÅENDE FAMILIERET
Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte en familieadvokat fra Leoni Advokater. Kontakt os på telefon 86 62 06 00 eller skriv til vores e-mail post@leoniadvokater.dk. Vi glæder os til at hjælpe dig.