En ny undersøgelse fra AdvokatWatch viser, at 57% af undersøgelsens deltagere, som enten har købt eller solgt bolig indenfor de seneste ti år, brugte advokatbistand i forbindelse med handlen. Et resultat, som bringer glæde hos Danske BOLIGadvokater, fordi foreningen gennem de seneste 20 år har kæmpet (og stadig kæmper) for boligadvokatens berettigelse.
Danske BOLIGadvokaters medlem Lene Brun udtalte bl.a. til AdvokatWatch: ”Vi så selvfølgelig gerne, at 100% af de bolighandlende blev rådgivet af deres advokat, men det viser blot, at vi stadig har en vigtig opgave foran os. Vi har helt klart en opgave i at få gjort forbrugerne opmærksomme på, hvordan markedet er skruet sammen, og hvad vi kan tilbyde (…) Det er simpelthen i den enkelte handel, at vi må levere et produkt til køberen, som de er tilfredse med, og at vi viser, at vi også har vores berettigelse’’.