Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

E-mail: post@leoniadvokater.dk     Ring til os: 8662 0600

pas på fælderne når du udlejer din bolig gennem Airbnb

Udlejning gennem Airbnb​

Flere og flere danskere vælger at udleje deres bolig gennem Airbnb. Det er en nem måde at tjene lidt ekstra penge på, mens man selv er på ferie. Der er dog en række fælder, man skal være opmærksom på. Hos Leoni Advokater råder vi derfor udlejere til at få styr på en række ting inden de vælger at udleje gennem Airbnb. 

Skat

Lejeindtægter er skattepligtige. Du har derfor pligt til at oplyse SKAT om indtægten, hvis du udlejer din bolig. Skatten opgøres forskelligt alt afhængig af, om du er ejer, lejer eller andelshaver. Der bliver taget hensyn til, at der er udgifter forbundet med udlejning (fx udgifter til el, varme og vand i lejeperioden), som man kan få fradrag for. Fradraget kan opgøres efter to forskellige måder. Enten har du et fast bundfradrag på mindst 24.000 kr. eller også har du et variabelt fradrag for de faktiske udgifter, som du kan dokumentere, du har afholdt.

Dækning af skader på udlejerens egen ejendom

Heldigvis er langt de fleste gæster ordentlige og efterlader boligen i pæn stand, når besøget er ovre. Der er dog op til flere danskere, som har haft besøg af knap så betænksomme gæster, der har ødelagt inventar eller ligefrem stjålet fra udlejeren. Airbnb skriver på deres hjemmeside, at de i sådanne tilfælde dækker skader og tab på op til 6 mio. kr. Problemet er imidlertid, at man skal leve op til nogle særdeles omfattende krav og vilkår, for at få pengene udbetalt af Airbnb. Desuden er der en række genstande,  hvor garantien ikke gælder, eller hvor garantien kun gælder begrænset. Dette gør sig for eksempel gældende ved rede penge, smykker og malerier. Har du dyre genstande i din bolig, som du ikke kan give dokumentation for, bør du derfor låse dem inde, eller lade familie eller venner opbevare dem for dig. Udlejers egen indboforsikring dækker ofte ikke, når lejeren stjæler eller beskadiger genstande, hvorfor det er en god ide, at udvide sin forsikring. Derudover kan du dække dig ind, ved at kræve et depositum af lejeren.​

Dækning af skader på andre

Hvis dine gæster forårsager en vandskade, der også rammer naboen, har naboen måske et erstatningskrav imod dig. Airbnb oplyser på deres hjemmeside, at selskabet dækker sådanne krav gennem værtsbeskyttelsesforsikringen, så du er skadesfri. Det eneste problem er, at denne ordning ikke gælder i Danmark. Typisk dækker udlejerens egen forsikring heller ikke, og man kan som udlejer derfor stå tilbage med et tab på flere tusinde kroner, som man ikke kan få lejer til at betale. Det er derfor meget vigtigt, at man aftaler en tillægsforsikring med sit forsikringsselskab, der dækker disse krav.

Er du og din bolig dækket tilstrækkeligt?

Er du i tvivl om du er dækket tilstrækkeligt til udlejning gennem Airbnb, er du altid velkommen til at kontakte Leoni Advokater. Vi kan hjælpe med den helt rigtige løsning, skræddersyet specielt til dig, så du trygt kan udleje din bolig, mens du er på ferie, helt uden bekymringer.

Leoni Advokater

Sct. Mathias Gade 96B

8800 Viborg​

Nørregade 27, 1. 

7500 Holstebro

   Telefon: 8662 0600​

   Fax: 8662 0649

​   Mail: post@leoniadvokater.dk

​Åbningstider

Mandag-torsdag​

8-16​

Fredag

8-15