Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

E-mail: post@leoniadvokater.dk     Ring til os: 8662 0600

Nyt skilsmissesystem hvor barnet er i fokus​

​Den 27. marts 2018 er der indgået en aftale om ét samlet familieretligt system, aftalen fremsættes som et lovforslag i efteråret 2018. Aftalens formål er at danne et system, hvor barnet er i centrum og dets behov mødes undervejs. Systemet skal være gennemskueligt og forudsigeligt for familien.

Som led i aftalen skal der oprettes et nyt Familieretshus, som erstatter Statsforvaltningen. Der oprettes en Familieret og fogedretten skal herefter ikke længere involveres i familieretlige sager, det vil alene være Fami-lieretten der behandler disse sager samt klagesager fra Familieretshuset. Der etableres endvidere en børne-enhed, som skal varetage barnets interesser og bl.a. tilbyde kontaktperson og bisidder under sagen.

Det nye familieretlige system arbejder med tre spor, hvor sagerne ved kontakt til Familieretshuset screenes og inddeles i sporene – grønt, gult og rødt. Det grønne spor er sager, hvor parternes aftale blot registreres, det gule spor er sager, som kræver konflikthåndtering og det røde spor er sager, som kræver særlig fokus og en særlig tilgang. De grønne og gule sager behandles ved Familieretshuset, mens de røde sager behandles ved Familieretten.

Der indføres mellem ægtefæller med børn en 3 måneders refleksionsperiode inden en skilsmisse. I perioden skal barnets faste ramme bevares og ægtefællerne tilbydes hjælp i form af rådgivning omkring forholdet og barnets håndtering af et brud.

Med det nye system er det meningen, at det ikke længere vil være nødvendigt med sager om afhentning af et barn. De tidligere udleveringssager ved fogedretten skal gøres så skånsomt som muligt. Fuldbyrdelsen skal rettes mod forældrene og ikke mod barnet. I forbindelse med en udlevering vil sagerne kunne hjemvises til Familieretshuset eller sagkyndig bistand vil skulle vurdere, om udlevering er bedst for barnet.

Forældre der er i stand til at blive enige, vil have mulighed for at få delt bopæl på barnet. I de første 3 måne-der efter samlivsophævelsen vil der være delt bopæl på barnet, hvorefter der skal træffes beslutning om bo-pælen herefter. Meningen er, at det skal give mere ro omkring barnet i den første periode.

Aftalen lægger samtidig også op til, at der skal ske en fordeling af de offentlige ydelser til barnet, når der er fælles forældremyndighed.

Det nye system forventes at træde i kraft 1. april 2019.​

VED SPØRGSMÅL ER DU MEGET VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE EN AF VORES FAMILIEADVOKATER​

Leoni Advokater

Sct. Mathias Gade 96B

8800 Viborg

Nørregade 27,1.

7500 Holstebro​​

  Telefon: 8662 0600

  Fax: 8662 0649

  Mail: post@leoniadvokater.dk

Åbningstider

Mandag-torsdag: 8-16

Fredag: 8-15

Leoni Advokater støtter​