Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

E-mail: post@leoniadvokater.dk     Ring til os: 8662 0600

​Elektronisk underskrift ved boligkøb

​Umiddelbart kan en elektronisk underskrift på købsaftalen virke som om det kommer både køber og sælger til gode og letter papirarbejdet i forbindelse med en bolighandel, men advokat Tina Bach fra Leoni Advokater maner til besindighed.

I oktober blev det muligt at underskrive elektronisk, så det hele kan lige pludseligt gå meget stærkt. Det ene øjeblik sidder du og gennemlæser papirerne og det næste har du skrevet under og trykket send. Effektivt, men når sælger sidder i den anden ende og underskriver elektronisk kun få minutter senere så går det for stærk! Køber mister muligheden for, at træde ud af handlen uden omkostninger og det kan blive rigtig dyrt. Før den 1. oktober foregik det hele på papir og på mail. Det tog længere tid, og gav køber mulighed for lidt eftertanke, og tid til en snak med sin rådgiver. Nu foregår det på nettet, og køber har ikke de samme forbrugerrettigheder i forbindelse med et boligkøb, som når de eksempelvis køber et nyt fjernsyn på nettet. Derfor kan det også komme som en overraskelse for mange, at de ikke har 14 dages gratis fortrydelsesret,  som normalt er gældenden ved nethandel.

Når en købsaftale i en bolighandel er underskrevet af både køber og sælger, har køber kun seks arbejdsdage til at fortryde købet. Dette koster desuden køber 1% af købesummen, hvilket kan være en betragtelig sum for langt de fleste mennesker. 

Leoni Advokater og Danske BOLIGadvokater anbefaler, at man har et advokatforbehold med i købsaftalen. På den måde får køber mulighed for at udtræde gratis af handlen, hvis der opstår forhold, som ikke blev gennemtænkt inden underskriften. Man får ikke automatisk et advokatforbehold, men det er noget som man selv skal sørge for. Normalt er et advokatforbehold tidsbegrænset til 3-5 hverdage, men advokaten kan undervejs bede om mere tid til at gennemgå aftalen. Dette gælder også, hvis man har underskrevet elektronisk.

Et advokatforbehold giver køber tid til at rådføre sig med sin advokat om købet, selvom der allerede er skrevet under. En advokat kan herefter – inden for den aftalte frist – gennemgå alle papirerne og vurdere, om der er forhold eller vilkår, som bør undersøges nærmere eller forhandles.

Beslutter køber herefter, alligevel ikke at købe, koster det ikke andet end advokatens salær. Og man kan nå at fortryde uden at skulle betale 1% af købesummen.

Fakta

Digital signatur er en elektronisk underskrift. Den sikrer, at du er den, du udgiver dig ud for at være, når du underskriver elektronisk kommunikation.

Digital signatur er en vigtig forudsætning for etablering af offentlige og private internettjenester. Det gør det muligt at benytte det offentliges tjenester døgnet rundt og erstatte fysiske dokumenter med elektroniske.

Et advokatforbehold skal skrives ind i selve købsaftalen og bør formuleres således: 

”Købers underskrift på denne købsaftale er betinget af, at købers advokat kan godkende købsaftalen i dens helhed. Godkendelse skal være meddelt sælgers ejendomsmægler senest den … dato … kl. 16.”

VED SPØRGSMÅL ER DU MEGET VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE EN AF VORES boligADVOKATER​

Tina Bach

Viborg

Lene Brun

Holstebro

Per Broe-Andersen

Holstebro

Leoni Advokater

Sct. Mathias Gade 96B

8800 Viborg​

Nørregade 27, 1. 

7500 Holstebro

   Telefon: 8662 0600​

   Fax: 8662 0649

​   Mail: post@leoniadvokater.dk

​Åbningstider

Mandag-torsdag​

8-16​

Fredag

8-15