Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

E-mail: post@leoniadvokater.dk     Ring til os: 8662 0600

DIGITAL KOMMUNIKATION I BOLIGLEJEFORHOLD​

Folketinget har vedtaget en ny lov i december for at fremme digital kommunikation i lejeboligforhold. Reglerne trådte i kraft 1. januar 2018 og vil få virkning fra denne dato for lejekontrakter, der er indgået herefter.

De nye regler skal sikre bedre digital kommunikation mellem lejer og udlejer. Derfor kan visse skriftlige meddelelser sendes som elektronisk meddelelse i stedet for et fysisk brev. Der er dermed valgfrihed for lejer og udlejer, om meddelelser skal være fysisk eller digital. Udlejer kan dermed sende e-mails i stedet for at sende fysiske breve uden forhåndssamtykke. Det er stadig de samme bevisregler der gælder, at afsenderen bærer risikoen for at meddelelsen er kommet frem til modtageren.

Kommunikationsmåden kan aftales mellem lejer og udlejer. Det kan enten være e-mail eller eventuelt e-boks. Andre kommunikationsmåder som sms og Facebook er også muligt, men tilrådes ikke. Hvis en af parterne ændrer e-mail adresse skal dette oplyses. Sker dette ikke vil det være misligholdelse fra vedkommendes side.

Et af områderne, hvor der nu er fuld digital kommunikation er indflytning- og fraflytningsrapporten. Det vil være muligt for lejer digitalt at kvittere for modtagelsen af disse rapporter. Derfor skal der på synene være mulighed for, at lejer enten har computeren eller telefon med, hvorpå der kan kvitteres med det samme. Møder lejer ikke op, kan rapporten sendes til lejer på e-mail, som lejer også skal kvittere for.

​​

Der er dog stadig nogle områder, hvor der skal gives meddelelse ved almindelig post. Det vil fx være i tilfælde, hvor lejeren er fritaget for digital post, (jf. Lejeloven § 4, stk. 2). Desuden kan meddelelse om opsigelse af lejeforholdet og meddelelser om påkrav om betalingsmisligholdelse kun ske med almindelig post, (jf. Lejeloven § 93, stk. 3 og § 87).

Det vil også være muligt, at lejeren med en måned varsel kan frabede sig, at kommunikationen skal foregå ved almindeligt brev. Dette følger af lejelovens § 4, stk. 2.

Reglerne vil gælde for alle lejekontrakter, der er indgået fra 1. januar 2018. Lejekontrakter, der er indgået inden dette tidspunkt vil fra 1. januar 2019 også være omfattet af de nye regler. Udlejer skal dog oplyse, at kommunikationen fremover vil ske digitalt. Det vil også være muligt at lave et tillæg til lejekontrakten, hvori det aftales, at de nye digitale regler også gælder kontrakter, der er indgået før 1. januar 2018.

​​

Leoni Advokater

Sct. Mathias Gade 96B

8800 Viborg​

Nørregade 27, 1. 

7500 Holstebro

   Telefon: 8662 0600​

   Fax: 8662 0649

​   Mail: post@leoniadvokater.dk

​Åbningstider

Mandag-torsdag​

8-16​

Fredag

8-15

Leoni Advokater støtter​