Når et par indgår ægteskab opstår der et økonomisk formuefællesskab mellem dem. Hidtil har man talt om, at ægtefæller fik fælleseje. Begrebet bevirkede imidlertid den fejlagtige opfattelse, at ægtefællerne troede at de ejede alting i fællesskab (sameje), hvilket ikke var tilfældet.
Begrebet fælleseje er nu udgået af lovgivningen og erstattet af begrebet delingsformue. Juridisk betyder begreberne helt det samme, men delingsformue er en langt mere korrekt betegnelse.
Ægtefællers formuefællesskab ændrer ikke på ejerforholdene men indebærer, at ægtefællerne som udgangspunkt skal dele evt. overskud af deres egen nettoformue med den anden ægtefælle, når ægteskabet ophører.
Med den nye ægtefællelov har ægtefæller fået langt flere muligheder for at aftale en anden deling af deres formuer end lovgivningens udgangspunkt om ligedeling. En sådan aftale skal som hidtil oprettes ved skriftlig ægtepagt, der skal tinglyses.
Sumsæreje og sumdeling
I modsætning til tidligere kan ægtefæller nu aftale, at et konkret beløb, f.eks. de første kr. 500.000 af ægtefællens formue ikke skal deles, mens resten ligedeles. Man kan også aftale det modsatte; at kun de første kr. 500.000 skal deles, mens resten ikke skal deles.
Gaver uden ægtepagt
En anden nyskabelse af stor praktisk betydning er, at ægtefæller efter 1. januar 2018 gyldigt kan give hinanden gaver uden samtidig oprettelse af ægtepagt.
Det vil herefter være muligt at forære en fast ejendom fra den ene ægtefælle til den anden uden oprettelse af gaveægtepagt. Overdragelsen skal stadig tinglyses som hidtil.
En gavegiver må dog ikke forære mere væk end at vedkommende stadig har råd til at betale de løbende forpligtelser man har. Kan dette ikke godtgøres, kan gaven omstødes af en kreditor efter konkurslovens regler – og dette nu heltudentidsmæssige grænser, da den hidtil gældende på op til 2 år nu er blevet ophævet.
Hvis gaven skal tilhøre modtagerægtefællen som særeje, skal der dog fortsat oprettes en ægtepagt herom.
Aftaler om fordeling af gæld
Ægtefæller har også fået mulighed for at lave en ægtepagt med nærmere aftaler om i hvilket omfang eksisterende gæld skal trækkes fra i opgørelsen af den formue en ægtefælle skal dele med den anden ved ægteskabets ophør. Ægtefæller kan f.eks. aftale, at en gammel studiegæld fra før ægteskabet ikke skal tælles med (fradrages) i opgørelsen af den formue, der skal deles i forbindelse med separation eller skilsmisse
Ægtefæller med tilknytning til udlandet
Hidtil har mandens bopæl ved ægteskabets indgåelse været afgørende for, hvilket lands lov der regulerede de økonomiske forhold mellem ægtefæller bosiddende i Danmark. Fra 1. januar 2018 er der kommet helt nye regler herom.
Fremover bliver der taget udgangspunkt i ægtefællernes fælles bopæl ved ægteskabets indgåelse. Bor ægtefællerne ikke i samme land, kan statsborgerskab eller tætteste tilknytning til et land blive afgørende.
Ægtefæller med udenlands herkomst skal særligt være opmærksomme på, at de nye regler indebærer, at den danske lovgivningautomatiskfinder anvendelse på deres økonomiske forhold, når ægtefællerne har boet i Danmark i mere end 5 år efter lovens ikrafttræden, medmindre ægtefællerne aftaler andet ved ægtepagt.
Leoni Advokater anbefaler alle ægtefæller at søge rådgivning om de nye regler og evt. få tjekket om oprettede ægtepagter bør ændres som følge af den nye ægtefællelov.
Ved spørgsmål er I meget velkommende til at kontakte en af vores familie- eller arveretsadvokater