Covid-19 - Virkningen af force majeure, herunder om aftaleparter kan kræve deres allerede erlagte ydelse tilbage.
I denne tid skrives der meget om force majeure. Mange steder konkluderes det, at Covid-19 restriktioner kan ses som en force majeure-begivenhed, som medfører ansvarsfrihed. Spørgsmålet er dog, hvad dette egentlig betyder?
Umiddelbart kunne det få en til at tænke, at en koncertarrangør eksempelvis skulle kunne undlade at tilbagebetale gæsterne det allerede betalte beløb for bestilte billetter, som ikke længere kan bruges. På samme måde kunne det få en til at tænke, at et fitnesscenter tilsvarende skulle kunne undlade at tilbagebetale abonnementsydelsen i den tid, hvor centeret ikke har stillet faciliteterne til rådighed for kunden.
Efter Leoni Advokaters opfattelse er dette imidlertid ikke nødvendigvis virkningen af, at der efter omstændighederne kan være mulighed for at påberåbe sig force majeure.
Ved en stillingtagen til spørgsmålet om force majeure-begivenheder tages der nemlig som udgangspunkt udelukkende stilling til spørgsmål om ansvarsfrihed i tilknytning til et eventuelt erstatningsansvar for egentlige økonomiske tab (ud over ”tabet” ved ikke at få adgang til ”ydelsen”) samt udbyderens eventuelle bortfaldne pligt til fysisk - faktisk at tilvejebringe adgang til faciliteterne mv. Derimod tages der ikke nødvendigvis stilling til det ganske afgørende spørgsmål om, hvorvidt man eksempelvis som billetkøber har krav på at få tilbagebetalt billetprisen, eller spørgsmålet om, hvorvidt man som kunde i et fitnesscenter kan få tilbagebetalt abonnementsbetalinger for den periode, hvor man ikke har haft adgang til faciliteterne. Disse netop omtalte spørgsmål omhandler derimod alene spørgsmålet om, hvem der skal bære den økonomiske risiko for, at udbyderen ikke kan levere selve den ”ydelse”, kunden allerede har betalt for, eller som kunden i henhold til aftalen senere skulle betale for.
Når kunden er en forbruger, er det klare udgangspunkt, at udbyderen - dvs. koncertarrangøren henholdsvis fitnesscenteret i artiklens eksempel - bærer risikoen for, at kunden ikke kan få ”leveret” adgangen til ydelsen, dvs. i eksemplet det arrangement og/eller de faciliteter mv., kunden har betalt for at få adgang til. Dette gælder altså i udgangspunktet uafhængigt af en vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt der er er tale om force majeure-begivenheder. Hvis en forbruger derfor slet ikke får ”leveret” den købte ydelse, f.eks. muligheden for at deltage i koncertarrangementet eller muligheden for at bruge fitnesscenterets faciliteter, skal der i udgangspunktet ske tilbagebetaling af allerede betalte beløb. På samme måde vil udbyderen ikke kunne fastholde et krav om kundens fremtidige betaling for en fremtidig ”leverance”, som er blevet umuliggjort. Disse udgangspunkter vil også i almindelighed være gældende, selv om en aftale om levering af ydelser måtte være indgået mellem to eller flere erhvervsdrivende parter: Den, som forhindres i overhovedet at iværksætte levering af ydelsen, bærer som udgangspunkt den økonomiske risiko for, at ydelsen ikke kan ”leveres”.
Det ovenstående har karakter af generelle og overordnede bemærkninger. Der kan være aftalt anden regulering med udbyderen, ligesom der i konkrete tilfælde kan være flere nuancer ved særligt vurderingen af spørgsmålet om risikoens fordeling. Flere virksomheder overvejer pt. at forsøge at ændre deres gældende aftalevilkår med virkning for fremtiden. Som erhvervsdrivende skal man dog ved aftaleindgåelse med især forbrugere være opmærksom på, at de ønskede vilkår ikke må være urimelige. Det vil bero på en konkret vurdering, om et aftalevilkår, som ændrer ved ovennævnte risikofordeling, vil blive tilsidesat helt eller delvist.
Hos Leoni Advokater står vi altid klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål om force majeure mv.
Drejer dit spørgsmål sig om de forhold, som er behandlet i denne artikel, kan du kontakte:
Flemming Schiøler, advokat Nikolaj Wessel Tromborg, advokat
Maria Koust Østerby, advokatfuldmægtig