E-mail

Telefon

Find os

fAQ - STRAFFERET

Se spørgsmål og svar her

SKAL JEG UDTALE MIG TIL POLITIET?

Du har IKKE pligt til at udtale dig til politiet, og det gør ingen forskel, om du er mistænkt, sigtet eller vidne i en sag.

Du har dog pligt til på forespørgsel at oplyse dit navn samt din adresse og fødselsdato.

Leoni Advokater anbefaler dig, at du som sigtet aldrig udtaler dig til politiet eller i retten, før du har talt med din forsvarsadvokat. Når du og din forsvarer har gennemgået den sag, du er involveret i, kan vi drøfte, i hvilket omfang du bør udtale dig.

HVORNÅR HAR JEG RET TIL EN FORSVARER?

Du har ret til at få beskikket en forsvarsadvokat, når du sigtes, eller politiet ønsker at afhøre dig med en sigtets rettigheder.

Hvis du bliver tiltalt i en straffesag, har du naturligvis også ret til en forsvarer.

Du har ret til selv at vælge din forsvarsadvokat. Hvis retten allerede har beskikket en forsvarer for dig, og du foretrækker en anden, kan du altså blot kontakte den ønskede advokat, så ombeskikkelse kan finde sted. Du kan også kontakte retten eller politiet og sige til dem, at du ønsker at skifte forsvarer.

Staten betaler din forsvarsadvokats salær, hvis du frifindes. Hvis du findes skyldig, pålægges du sagsomkostningerne, dvs. udgiften til din forsvarer.

Forsvarens salær fastsættes af retten ved sagens afslutning. Det er landsretterne, der fastsætter taksterne, og du kan finde dem på www.domstol.dk.

HVAD SKER DER, NÅR JEG ER BLEVET ANHOLDT?

Lovgivningen indeholder krav om, at du senest 24 timer efter anholdelse skal stilles for en dommer ved et grundlovsforhør. Her vil dommeren tage stilling til, om varetægtsfængsling er påkrævet.

Hvis politiet har problemer med at fremskaffe oplysninger i sagen indenfor de 24 timer, kan retten beslutte at forlænge anholdelsen i op til tre døgn.

Man kan ifølge loven blive varetægtsfængslet, hvis den forbrydelse man er sigtet for, kan resultere i mere end halvandet års fængsel, og

der samtidig er risiko for, at man på fri fod vil forsøge at unddrage sig retsforfølgning, fx ved at flygte ud af landet, eller

der er grund til at frygte, at man vil begå en ny forbrydelse af samme art, eller

der er grund til at tro, at man vil vanskeliggøre efterforskningen, fx ved at fjerne spor eller påvirke vidner m.fl.

De fleste varetægtsfængslinger sker med sidstnævnte begrundelse.

Herudover kan man blive varetægtsfængslet, hvis der er mistanke om, at man har begået en forbrydelse, der er så alvorlig, at det ville virke stødende på andre, hvis man fik lov til at være på fri fod under sagens efterforskning.

HVILKE RETTIGHEDER HAR JEG SOM VARETÆGTSFÆNGSLET?

Du har ret til at tale og skrive med din forsvarsadvokat, ligesom du har ret til uovervåget besøg af din forsvarer.

Du vil herudover som hovedregel have krav på en times besøg om ugen.

Når politiet bestemmer, der skal være besøgskontrol, vil der under besøget være en betjent til stede. Dette sker for at kontrollere, at du ikke taler om sagen med den besøgende. Sådanne overvågede besøg skal aftales med politiet og finder normalt sted inden for almindelig arbejdstid.

Hos Leoni Advokater hjælper vi dig og dine pårørende med at håndtere de praktiske vanskeligheder der kan opstå, når man varetægtsfængsles.

Herudover sikrer vi os, at sagen behandles så hurtigt som muligt, ligesom vi naturligvis holder dig informeret om, hvad der sker i efterforskningen.

MÅ POLITIET RANSAGE MIN BOPÆL?

Politiet kan foretage ransagning af bolig og andre lokaler, som en mistænkt eller sigtet person råder over. Ransagning kræver, at den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, og ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen.

Politiet skal som udgangspunkt have en kendelse fra retten, der giver lov til at ransage bolig og husrum.

Politiet kan dog foretage ransagning straks og uden kendelse, hvis politiet skønner, at formålet med ransagningen ellers vil forspildes.

I dette tilfælde har du ret til at kræve ransagningen indbragt for retten, hvilket leoni advokater kan være behjælpelige med.

MÅ POLITIET BEHOLDE MINE EJENDELE?

Ved en anholdelse eller ransagning kan politiet medtage en række af dine ejendele.

Nogle af disse kan kræves konfiskeret, hvis de har været anvendt (eller vil kunne anvendes) i forbindelse med en lovovertrædelse.

Ejendelene kan også kræves beslaglagt til sikkerhed for sags¬omkostninger eller erstatningskrav, som sagen måtte medføre.

Øvrige effekter vil blive tilbageleveret, men muligvis først ved sagens endelige afslutning.

Hos leoni advokater hjælper vi dig med at få udleveret dine effekter, når du har krav på det.

HVOR SKAL JEG AFSONE MIN STRAF?

Hvis du dømmes, afhænger mulighederne for afsoning af straffens længde. Domme på mere end 5 års fængsel afsones næsten altid i lukket fængsel, og ved domme på 8 års fængsel eller derover, starter afsoningen altid i lukket fængsel.

Hvis din straf er på 5 år eller derunder, vil din afsoning som hovedregel skulle finde sted i åbent fængsel.

Er straffen på 5 måneder eller mindre, er der efter omstændighederne mulighed for at afsone hjemme med fodlænke.

Afsoningsinstitutionerne er spredt over hele Danmark, og hovedreglen er, at du skal afsone så tæt på din bopæl som muligt. Kriminalforsorgen må dog ofte fravige denne regel af pladsmæssige hensyn.

leoni advokater er behjælpelige med at håndtere din eventuelle afsoning, så denne i så vidt omfang som muligt tilrettelægges ud fra dine behov.

HVAD ER REGLERNE OMKRING UDGANG?

Hvis du afsoner en fængselsstraf på 8 år eller derover, kan du forvente ledsaget udgang efter udståelse af 1/3 af straffen og overgang til uledsagede udgange efter 1/2 af tiden. En weekend-udgang varer sædvanligvis fra fredag kl. 16 til søndag kl. 21.

Afsoner du en dom på under 5 år i lukket fængsel, er der mulighed for at få udgang, når 1/4 af straffen er afsonet. Der vil være tale om ledsaget udgang, indtil du har afsonet 1/3 af din straf. Hvis de ledsagede udgange er forløbet uden problemer, kan du herefter få uledsaget udgang.

For alle gælder det, at der i den sidste del af afsoningen vil være mulighed for frigang, hvilket vil sige udgang til arbejde eller undervisning.

Forsvarerne hos leoni advokater står selvsagt til rådighed i forbindelse med spørgsmål omkring udgang, frigang m.v under din afsoning.

HVORNÅR ER DER MULIGHED FOR PRØVELØSLADELSE?

Du er som udgangspunkt berettiget til prøveløsladelse, når 2/3 af din straf er udstået. Under særlige omstændigheder kan prøveløsladelse dog komme på tale, allerede når halvdelen af straffen er afsonet.

I nogle tilfælde må du forvente at skulle udføre samfundstjeneste for at opnå prøveløsladelse efter halv tid. Er du udlænding, kan du som udgangspunkt forvente løsladelse efter halv tid, såfremt du er udvist med tidsbegrænset- eller bestandigt indrejseforbud.

Hos leoni advokater kan vi besvare spørgsmål vedrørende prøveløsladelse samt evt. klage over afslag herpå.

HVORNÅR SLETTES DOMMEN FRA MIN STRAFFEATTEST?

På private straffeattester vil ubetingede straffe vedrørende straffelovsovertrædelser være synlige indtil 5 år efter løsladelsesdatoen. Betingede straffe vil stå på den private straffeattest i 3 år fra afgørelsens dato.

På straffeattesten beregnet til offentlige myndigheder vil ubetingede straffe vedrørende overtrædelse af straffeloven være synlige i 10 år fra prøvetidens udløb eller løsladelsesdatoen. En betinget dom vil ligeledes være anført på den offentlige straffeattest i 10 år, dog fra datoen for afgørelsen.

Bøder for overtrædelse af straffeloven slettes efter 2 år fra afgørelsesdatoen, når det gælder den private straffeattest, men bliver stående på den offentlige i 10 år.

For yderligere information henvises til ”borgerservice” på www.politi.dk.

JEG HAR VÆRET UDSAT FOR EN FORBRYDELSE - KAN JEG FÅ ERSTATNING?

Har du været udsat for fx vold og anmeldt det til politiet, vil politiet bede dig tage på skadestuen for at få en lægeerklæring indeholdende en beskrivelse af, hvilke skader du har pådraget dig, samt hvilket omfang skaderne har.

Det er ikke givet, at erklæringen indeholder de oplysninger, som er nødvendige for, at du kan få fuld erstatning for dine skader og tab.

Leoni Advokater hjælper dig med at opgøre dit erstatningskrav, så du er sikker på at få, hvad du er berettiget til.

SKADE PÅ DIN PERSON - FYSISK ELLER PSYKISK

Hvis du vil kræve erstatning, er det meget vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter din egen læge og holder kontakt med lægen, så længe du er syg. Inden du skal i retten, skal din læge udarbejde en erklæring, der skal indeholde oplysninger om:

A - Hvis der er skader på din person:

Hvornår blev du sygemeldt?
Hvornår blev du raskmeldt?
Hvor mange dage har du været nødt til at ligge i sengen?
Hvor mange dage har du været sygemeldt, uden at du behøvede at ligge i sengen?

B - Hvis du har været ude af stand til at passe dit arbejde

Hvor længe har du ikke kunnet passe dit arbejde?

C - Hvis volden har medført fysisk eller psykisk mén:

Er følgeskaderne noget, der vil høre op? Hvis Ja, hvor længe har de været der, eller hvor længe vil de være der?
Er der tale om følgeskader, som aldrig forsvinder.

D - Hvis volden har gjort særlige behandlinger nødvendige:

Har du været henvist til speciallæge, fysioterapeut, psykolog eller lignende?
Kan det tænkes, at du senere vil få brug for behandling af speciallæge, fysioterapeut, tandlæge, psykolog eller lignende?

Hvis du har fået skader på dine tænder, skal du straks gå til din egen tandlæge, der skal skrive en erklæring om:

Hvilke skader er der sket på dine tænder, og hvor omfattende er skaderne?
Hvad vil det koste at udbedre skaderne på dine tænder?
Vil der komme omkostninger på et senere tidspunkt.

SKADE PÅ TING OG EKSTRAUDGIFTER

Hvis du i forbindelse med overfaldet har fået ødelagt ting, såsom tøj, ur, briller, smykker, møbler eller lignende, er det vigtigt, at du ikke smider det ødelagte væk. Du kan blive bedt om at tage det med i retten, når du skal vidne og erstatningen fastsættes. Har du kvitteringer på det ødelagte, skal disse medbringes. Hvis du ikke har kvitteringer, kan du henvende dig i forretningen, hvor du købte det ødelagte, og bede dem give dig et brev med oplysning om, hvad genstanden kostede, da du købte den.

Hvis det, der er ødelagt, kan renses eller repareres, så gem kvitteringerne for hvad, du har måttet betale. Hvis du endnu ikke har fået det renset eller repareret, så få et skriftligt tilbud på, hvad det vil koste at få det gjort.

Fremskaf og gem dokumentation for alle dine tab og ekstraudgifter, der er en følge af volden. Det gælder lægeregninger, udgifter til medicin, bus- og togbilletter, taxakvitteringer og lignende.

TABT ARBEJDSFORTJENESTE

Hvis du har mistet løn på grund af volden mod dig, skal du kunne bevise det. Få et brev fra din arbejdsgiver med oplysning om, at du var ansat hos denne, da du blev overfaldet, og at du ikke har fået løn, fordi du har været sygemeldt. Arbejdsgiveren skal også skrive hvornår og hvor længe, du har været væk fra arbejdet, og hvad du normalt ville have tjent i den tid, du har været sygemeldt.

Desuden skal du gemme dine lønsedler for perioden lige før, du blev udsat for vold, og også for de første måneder efter at du igen begyndte at arbejde.

TORT ELLER ANDEN GODTGØRELSE

Du skal som udgangspunkt ikke regne med at få godtgørelse for den uret eller krænkelse, der ligger i at blive udsat for vold eller andre forbrydelser.

Der skal være tale om en særlig grov eller krænkende forbrydelse, for at det kan komme på tale.

Domstolene er meget tilbageholdende med at give så¬danne godtgørelser, og beløbene er ikke særligt store.

HVEM BETALER?

Når den, der har overfaldet dig, ikke har penge til at betale dig erstatning, er der mulighed for at få erstatning fra statskassen.

Hvis dine skader og tab ikke er helt bagatelagtige, kan du gratis få en advokat til at hjælpe dig med at skrive erstatningsopgørelse og møde i retten med dig for at begrunde dit erstatningskrav.

Du skal sige til politiet eller dommeren i det område, hvor du er blevet overfaldet, at du vil have en advokat til at hjælpe dig.