Vi oplever, at arbejds- og ansættelsesretlig rådgivning gives bedst – og med størst resultat – inden ansættelsesforholdet går i gang. På denne måde kan det sikres, at fremtidige konflikter hindres i videst mulig omfang gennem udarbejdelse af gode ansættelsesaftaler og personalepolitikker.
Skulle det alligevel ske, at der opstår en tvist på arbejdspladsen, har Leoni Advokater stor erfaring i at føre arbejds- og ansættelsesretlige sager ved både domstole, faglige voldgifter og arbejdsretten.
Arbejds- og ansættelsesretten er desuden en stor bestanddel af mange juridiske discipliner og vores størrelse tillader, at vi kan udveksle viden og løsninger på ansættelsesretlige problemstillinger på tværs - og i sammenhæng med firmaets øvrige afdelinger, som har grænseflader og overlap med arbejds- og ansættelsesretten, så som selskabsret, konkurs- og rekonstruktion og virksomhedsoverdragelse.
Vores rådgivning omfatter bl.a.:
- Udarbejdelse af ansættelseskontrakter, interne retningslinjer og personalepolitikker
- Forhold under ansættelsen, fx ferie, sygdom, barselsorlov, graviditet mv.
- Rådgivning i forbindelse med afskedigelse og bortvisning og indgåelse af fratrædelsesordninger
- Kollektiv arbejdsret, offentlig arbejdsret og tjenestemandsret
- Udformning og håndhævelse af konkurrence-, job- og kundeklausuler mv.
- Ind- og udstationering af medarbejdere
- Rets- og fagretlig sager ved domstolene, voldgiftsretter og nævn.