Det er både farligt og dyrt at tage bilen hjem fra julefrokoster med alkohol i blodet!
I denne glade juletid med julefrokoster, hvor man oftest får lidt at drikke, skal man huske at lade bilen stå hjemme. Straffen for spirituskørsel er dyr, så hvad der ellers ville have været en sjov aften, kan hurtigt ende med at blive en dyr fornøjelse. Allerede første gang du kører spirituskørsel bliver du straffet!
Bliver du stoppet med en promille på 0,5-1,2 får du frakendt dit kørekort betinget. Det betyder, at du skal op til en ny teori - og køreprøve inden for 6 måneder. Lykkedes det at bestå begge prøver indenfor de 6 måneder, kan du beholde dit kørekort i hele perioden, men består du ikke inden de 6 måneder, bliver dit kørekort taget fra dig. Ud over en ny køreprøve får du en bøde som svarer til din netto månedsløn gange med promillen. Ud over de økonomiske straffe bliver du pålagt at tage et alkohol, narko og trafik kursus af ca. 12 timers varighed, som du selv skal betale for. Det kan derfor blive dyrt at blive taget for spirituskørsel selv med en lav promille.
Er promillen sneget sig op på 1,2-2,0 er straffen for første gangstilfælde, at du får frakendt kørekortet ubetinget i 3 år. Det vil sige, at dit kort bliver taget fra dig, og du slet ikke må køre i perioden. Desuden får du en bøde svarende til din nettomånedsløn, og skal igennem en ny teori- og køreprøve samt et alkohol, narko og trafik kursus, som du alt sammen selv skal betale for.
Skulle du være gået helt amok til julefrokosten, og alligevel valgt at køre hjem med en promille på over 2,0, får du frakendt kørekortet ubetinget i 3 år. Hertil får du 20 dages betinget fængsel, hvilket betyder, at du ikke skal i fængsel, men hvis du laver andre forseelser, vil denne straf blive lagt oveni den anden straf du får.