Reelle ejere ​

​I forsøget på at øge gennemsigtigheden i virksomhederne, er der vedtaget en ny lov den 23. maj 2017. Loven omhandler virksomheder og fondes pligt til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om virksomhedens reelle ejere.

​

Formålet med reglerne er at skabe en større åbenhed i de danske virksomheder for at undgå, at selskaberne eksempelvis anvendes til skattesvig og anden økonomisk kriminalitet.

​​I følge loven om registrering af reelle ejere, er det ikke kun selskaber, men også fonde, der skal registrere deres reelle ejere. Det kan virke mærkeligt, da en fond er selvejende og dermed per definition ikke har nogen ejere.

​

Hvordan defineres de reelle ejere?

Reelle ejere bliver i loven defineret som den eller de fysiske personer, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol over selskaber ved hjælp af andre midler.

Modsat legale ejere, der både kan være fysiske personer og virksomheder der direkte ejer 5 % eller mere, skal reelle ejere altid være en fysisk person.

For at en person er reel ejer, skal personen besidde en tilstrækkelig andel af kapitalen, stemmerne eller udøve kontrol ved hjælp af andre midler. Det antages, at man er reel ejer, hvis man besidder mere end 25 % af kapitalandelene eller stemmerettighederne. Antager man, at en anden person reelt har kontrol over andelene eller stemmerne, skal denne person også registreres. Eksistensens af potentielle stemmerettigheder skal også tages i betragtning, idet sådanne kan udnyttes og konverteres ved en ensidig beslutning fra rettighedshaveren. Hvis en person har kontrol ved andre rettigheder i henhold til vedtægter eller anden aftale, kan man ligeledes anses for at være reel ejer. Det kan bl.a. være ret til udpegning af bestyrelsesmedlemmer.

Det er nødvendigt at klarlægge hele ejerstrukturen i virksomheden og koncernen for at kunne vurdere, hvem der er den eller de reelle ejere i en virksomhed.

Hvem skal registrer reelle ejere?

• Iværksætterselskaber (IVS)
  
• Anpartsselskaber (ApS)
  
• Aktieselskaber (A/S)
  
• Partnerselskaber (P/S)
  
• Kommanditselskaber (K/S)
  
• Interessentskaber (I/S)
  
• Fonde (erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende)
  
• Finansielle virksomheder
  
• Virksomheder med begrænset ansvar (AMBA, FMBA, SMBA)
  
• Europæiske virksomhedsformer (SE, SCE, EØFG)
  

​

​Følgende virksomheder er ikke forpligtet til at oplyse reelle ejere:

• Børsnoterede virksomheder
  
• Enkeltmandvirksomheder
  
• Selvstændige offentlige virksomheder
  
• Filialer
  
• Medarbejderinvesteringsselskaber
  
• Frivillige foreninger
  
• Andelsboligforeninger.
  

​

Hvem skal registreres som reelle ejere i fonde?

Reelle ejere i fonde er defineret som den eller de fysiske personer, som i sidste ende direkte eller indirekte udøver kontrol eller på anden måde har ejerskabslingende beføjelser. Det kan eksempel-vis være fondens bestyrelse og fysiske personer, der er særligt begunstigede af fonden (navnlig større uddelings-modtagere). Hertil de enkeltpersoner, der nyder godt af fondens uddelinger, der endnu ikke kendes af fonden samt den gruppe personer, i hvis hovedinteresse fonden er oprettet eller fungerer. Alle disse betegnes derved som reelle ejere.

Bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond er altid at betragte som reelle ejere. Hvis fonden i henhold til bestemmelsen alene har bestyrelsen som reelle ejere, skal der som udgangspunkt ikke oplyses om art og omfang af rettigheder, da bestyrelsens rettigheder og pligter følger af lov om erhvervsdrivende fonde og den enkelte fonds vedtægt.

For så vidt angår personer, der er særligt begunstigede af fonden, bemærkes, at disse som udgangspunkt alene anses som reelle ejere i den foreslåede bestemmelses forstand, hvis de efter fondens vedtægt har et retskrav på at modtage en ikke ubetydelig andel af fondens midler. Det afgøres efter en konkret vurdering, om en uddelingsberettiget person er særligt begunstiget af fonden.

Stifteren kan også anses som reelle ejer, hvis denne har særlige beføjelser i vedtægten, fx en vis kontrol eller anden form for ejerskabsbeføjelser. Det kan også påvirke bedømmelsen, hvis formuen ikke er effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.

VED SPØRGSMÅL ER DU MEGET VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE: