Pendler du til og fra dit job? - så er der dårlige nyheder på vej!
Det nye år er i gang, og det samme er arbejdet. Dette betyder, at der er blevet fastsat nye frister fra Skatterådet vedrørende befordringsgodtgørelser. Befordringsgodtgørelsen er en godtgørelse, der kan modtages, hvis du har en længere transport mellem dit hjem og dit arbejde.
Udgifterne bliver beregnet af Skatterådet hvert år på baggrund af udgifterne til befordring med bil. Satserne for 2017 er faldet, da Skatterådet har estimeret, at udgifterne for at holde bil er faldet i forhold til år 2016. Det vurderes, at det er blevet billigere at køre bil, da biler i dag kører længere pr. liter benzin, og det samtidig forventes, at benzinpriserne vil falde i år 2017.
Ændringer af befordringsfradraget?
Som pendler har du ret til befordringsfradrag uanset om du anvender din egen bil eller en anden transportform.
Nedenunder ses ændringerne af det generelle befordringsfradrag:
Sats for 2016
Sats for kørsel ml. 24-120 km i 2016 = 1,99 kr. pr. km.
Sats for kørsel over 120 km i 2016 = 1,00 kr. pr. km.
Sats for 2017
Sats for kørsel ml. 24-120 km i 2017 = 1,93 kr. pr. km.
Sats for kørsel over 120 km i 2017 = 0,97 kr. pr. km.
Det er kun satserne på befordringsfradraget der er ændret, hvilket betyder, at der stadig ikke er fradrag for de første 24 km. pr. dag mellem dit arbejde og dit hjem. En betingelse for at kunne modtage befordringsfradrag er dog, at der er tale om lønnet arbejde.
I forhold til at modtage fradraget, er det uden betydning, om man anvender offentlig transport, får et lift eller anvender egen bil. Dog er det kun de faktiske antal dage med transport, der kan fradrages.
Har man arbejde i udkantskommuner vil det forhøjede befordringsfradrag stadig være gældende, og der vil ikke ske en nedsættelse ved satsen over 120 km.
Skal du transportere dig over en bro for at komme på arbejde er satserne følgende:
Storebælt:
Ekstra fradag pr. tur for bil/motorcykel = 110 kroner.
Ekstra fradag pr. tur for offentlig transport = 15 kroner.
Øresund:
Ekstra fradag pr. tur for bil/motorcykel = 50 kroner.
Ekstra fradag pr. tur for offentlig transport = 8 kroner.