Skatteministeriet fremsatte i december 2016 et udkast til et forslag om ændring af gave- og boafgiften. Dette forslag er i marts 2017 blevet fremsat, og forslaget er nu til behandling i Folketinget.
Gældende ret
I dag skal der efter boafgiftsloven betales bo- eller gaveafgift med 15 % af den samlede arv eller gave, såfremt gaven er modtaget af en nærtstående. Dette gælder dog kun i det omfang, det arvede aktiv eller gaven overstiger bundfradragssatsen i det pågældende indkomstår.
Bundfradraget udgør i 2017 282.600 kr., hvis der er tale om arv. Såfremt der ydes en gave, udgør bundfradraget 62.900 kr., hvis der ikke er tale om svigerbørn. Ydes en gave til svigerbørn, udgør bundfradraget 22.000 kr. i 2017. Betaling af bo- eller gaveafgift med de omtalte 15 % er således først aktuelt, når gaven eller arvens størrelse i det givne indkomstår måtte overstige de nævnte beløb.
Nærtstående er børn, børnebørn, forældre, svigerbørn, stedforældre, bedsteforældre, samt - under visse forudsætninger - plejebørn og samlevere.
Afgiftskravet gælder også ved overdragelse af erhvervsvirksomheder i forbindelse med generationsskifte. Dette har bl.a. medført, at selskaber ikke økonomisk har haft mulighed for at gennemføre et generationsskifte. Det er denne retsstilling, som Folketinget vil ændre med det nye lovforslag.
Afgiftsmæssige nedsættelse
Forslagets gennemførelse vil indebære, at bo- og gaveafgiften gradvist nedsættes fra de nuværende 15 % til 5 % indtil 2020 ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed til et nært familiemedlem. Ved nærtstående forstås fortsat den kreds, som er nævnt ovenfor.
Nedsættelsen sker gradvist ved, at bo- og gaveafgiften nedsættes til 13 % i 2016 og 2017, 7 % i 2018, 6 % i 2019 og 5 % i 2020. Det er ambitionen, at afgiften helt skal bortfalde frem til 2025.
Afgiftsnedsættelsen skal både gælde for overdragelse af selskaber og personligt ejede virksomheder.
Skattemæssig succession som betingelse
Det er kun den reelle overdragelse af erhvervsvirksomheden - og ikke overdragelse af formue -, som afgiften sættes ned for. Derfor er det foreslået, at afgiftsnedsættelsen skal baseres på de gældende successionsregler i skattelovgivningen. Kan der ske succession i forhold til skattelovgivningen, kan der således også gives nedsættelse af afgiften.
Successionsreglerne handler om, at erhververen ikke beskattes ved overdragelsen. I stedet indtræder erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige forhold. Beskatningen sker derfor først, når erhververen senere måtte afstå de overdragne aktiver, og hvor der ikke kan ske succession til et senere led.
Der gælder en række betingelser, førend der kan ske overdragelse med skattemæssig succession. Disse betingelser er overordnet, at de overtagne aktier udgør mindst 1 % af aktie- eller anpartskapitalen, at aktierne ikke er udstedt af et investeringsselskab, at der ikke konstateres tab ved overdragelsen, og at selskabet ikke er en pengetank.
Et selskab betragtes som en pengetank, hvis mindst 50 % af et selskabs eller en virksomheds værdi består af passive formuegoder. Sådanne passive formuegoder kan eksempelvis være indtægter fra udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontrakter eller værdipapirer (aktier, obligationer mv.).