I Danmark:
I Danmark er det lovligt at købe og eje kopivarer til privat forbrug, så længe man ikke køber så store mængder ind, at det kan tolkes som indkøb til videresalg, for det er naturligvis ulovligt.
Det er lovligt at købe kopivarer på nettet fra et andet EU-land, og man må også gerne indføre disse i Danmark, hvis man har købt dem på en rejse i et andet EU land.
Igen skal man være opmærksom på, at man ikke kan købe større mængder, da man kun må købe til sit eget forbrug. Der er en risiko for, at man kan blive sagsøgt af det firma, hvis rettighed man krænker, hvis de mistænker en for videresalg af kopivarer. I sager taget for domstolene, fandtes det ulovligt, at købe 12 jakker, da det måtte anses som videresalg, men også 2 Rolex ure blev anset som købt til videresalg.
Rejsen udenfor EU
Skat kan tilbageholde genstande, man har med hjem fra et land uden for EU, hvis de har på fornemmelsen, at der er tale om kopier, også selvom det kun er til privat forbrug. Dette er således en forskel på at indføre varer fra andre EU-lande.Efter Skat har konfiskeret dem, bliver det sendt til dem, der har rettigheden til brandet, der skal teste om, det er et falsk produkt eller ej. Dermed får man ikke udleveret sin genstand igen. Der er dog en undtagelse til dette.