Når man som arkitekt udfærdiger tegninger til brug for opførelsen af et hus eller en tilsvarende bygning, så indtræder der automatisk en ophavsretlig eneret til tegningsmaterialet. Den eneste betingelse for at opnå denne ophavsretlige beskyttelse er, at arbejdet skal kunne betragtes som udtryk for en selvstændigt skabende indsats (arkitektens egen ”intellektuelle frembringelse”). Såfremt der ikke blot er tale om en helt standardiseret tegning, så vil denne betingelse ofte være opfyldt. Arkitekten skal ikke foretage yderligere registreringstiltag, betale gebyrer eller lignende. Ophavsretten opstår simpelthen i og med, at arbejdet manifesterer sig i en endelig tegning.
Denne omtalte ophavsretlige eneret indebærer, at andre ikke må kopiere tegningsmaterialet. Ligeledes må andre ikke opføre bygninger på baggrund af tegningsmaterialet. Konstaterer man derfor efterfølgende, at der pludseligt måtte være opført en bygning, der synes at være opført på grundlag af identiske tegninger, kan der indledes en sag imod den eller de, som er ansvarlig(e) for opførelsen af den pågældende bygning.
En arkitekt antages ofte samtidig til at bistå med bygherren med at udfærdige ansøgninger mv. til myndighederne med henblik på at opnå byggetilladelse. Selv bygherren, som har antaget arkitekten til at udfærdige tegningerne, må imidlertid ikke opføre ejendommen uden arkitektens forudgående samtykke. Såfremt samarbejdet mellem arkitekt og bygherre måtte ophøre undervejs, kan arkitekten derfor ofte kræve et rimeligt vederlag som kompensation for bygherrens opførelse af et bygningsværk, der tager udgangspunkt i det ophavsretligt beskyttede tegningsmateriale.
Vestre Landsret har senest i en tilkendegivelse dateret den 11. april 2017 gjort det klart, at dette rimelige vederlag skal beregnes som arkitektens mistede fortjeneste (avance) i forbindelse med hele projektet. I sagen, hvor Leoni Advokater repræsenterede arkitekten, blev det gjort klart, at arkitekten kan kræve, at den ansvarlige for opførelsen af ejendommen betaler et beløb, der svarer til det, som arkitekten ville have tjent, såfremt arkitekten havde gennemført hele projektet. I dette beløb inkluderes derfor også arkitektens mistede fortjeneste (avance) ved, at arkitekten ikke har fået mulighed for at forestå arbejdet med udarbejdelse af byggeansøgning mv. Hvis der er tale om en helhedsløsning, som indebærer, at der leveres en kombineret arkitektog entreprenørløsning kan der - efter omstændighederne - også kræves et beløb, der svarer til den mistede fortjeneste i relation til samtlige arbejder. Det kan derfor betyde, at arkitekten kan rejse et særdeles betydeligt økonomisk krav.