Husk at være opmærksom når du deler billeder - eller anvender andres billeder fra internettet!
Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man deler sine billeder på internettet, og hvilke billeder man anvender på sin blog eller på sin hjemmeside, da alle billeder ikke kan anvendes problemfrit.
Brug af andres billeder
Ser man et flot billede på internettet, og ønsker at bruge det på ens egen hjemmeside eller blog, kan man ikke bare kopiere billedet, da alle billeder er dækket af ophavsretten. Det betyder, at den der har taget billedet, eller har rettigheden over billedet, vil kunne kræve penge for dit brug af billedet. Det er derfor vigtigt, at man altid spørger om lov, før man anvender andres billeder på nettet. Der er dog enkelte hjemmesider der tilbyder, at man må anvende deres billeder uden man behøver tilladelse.
Bliver dine billeder brugt
Er du en af de personer, som har billeder på nettet og spekulerer på, om dine billeder muligvis bliver misbrugt et sted i verden, kan man anvende Google Image Search, for at undersøge det. Hvis man går ind på Google-billeder, og vælger knappen med kameraet som findes i søgefeltet, kan man vælge, hvilket billede søgemaskinen skal finde.
Er du selv fotograf
Hvis du er en af dem, der selv er ude med kameraet for at tage billeder, skal du være opmærksom på, at ikke alle de billeder du tager frit kan ligges på internettet.
Ved situationsbilleder, hvor der er flere mennesker, men det ikke er muligt at genkende personerne på billedet, vil det være lovligt at lægge disse billeder ud uden samtykke.
Der er dog mange billeder, som man ikke bare kan offentliggøre på internettet uden samtykke. Dette gælder blandt andet portrætbilleder eller skolefotografier, hvor man skal have hele klassens samtykke for at det er lovligt at offentliggøre på internettet.